Velkommen til 

Før - Under - Efter behandling

Før behandling:

Husk 1 stort badehåndklæde eller 2 mellemstore evt. 3 mindre :

de skal bruges til at pakke dig ind i.

Jeg har tæpper som lægges over dine håndklæder ved behov og bruger engangslagner på briksen.

Om du er særlig sensitiv eller allergisk er du altid velkommen til at tage dit eget lagen og tæppe med.

Jeg har ikke husdyr og bruger ikke parfumerede produkter i min klinik. Det eneste der kan forekomme, er æteriske olier, så om du er allergisk ovenfor noget der er logisk i en alternativ behandlingssituation, er jeg taknemlig om du oplyser mig om det på forhånd, så jeg kan forberede din behandling på den helt rigtige måde.

Husk løstsiddende tøj for din komfort og lad smykker og om muligt dit ur blive hjemme eller i tasken, så bruger vi tiden på behandling.

Tag en drikkedunk med friskt vand med i bilen.

Efter en tur hos mig, er du højst sandsynlig ret groggy, og helt sikkert tørstig.

Du får altid vand efter behandling her hos mig, men når du er på vej hjem eller til arbejde efter behandling kan det godt være din krop gerne vil have noget mere vand.

Under behandling:

Alle behandlinger der indeholder massage, kræver at du tager det meste af dit tøj af, men du beholder selvfølgelig trusser / boxershorts / undertøj på og er du kvinde og foretrækker at beholde din BH på, er det helt op til dig. Det er nemlig dig der bestemmer over dig, også her hos mig.

Under massage af ryg, skuldre og nakke spørger jeg om jeg kan åbne din bh imedens du ligger på briksen, og jeg sætter den på igen før du rejser dig.

Jeg spørger altid, ved første behandling, om jeg må røre ved sensitive områder, som ansigt, mave og brystkasse.

Det er meget vigtigt og helt afgørende for at behandling hos mig skal være behagelig og effektiv, at du siger fra, om noget er grænseoverskridende, gør ondt eller ikke er ok med dig.

Jeg er her for dig, og respekterer dig og dine behov.

Jeg pakker dig ind efter dine behov, og pakker ud en kropsdel ad gangen under massage, og en fod ad gangen uden zoneterapi, og pakker ind igen, før jeg går videre til næste fod/kropsdel. På den måde er du hele tiden varm og afslappet.

Jeg er som regel helt tunet ind på dig, når du er her, hvilket betyder at jeg opfatter som regel hvad mine klienter har brug for og jeg stiller kontrol spørgsmål, om musik, temperatur, komfort etc. men jeg skriver det for sikkerheds skyld og mener det, for vi er to i behandlingsrummet og selv om jeg altid gør mit bedste, er jeg ydmyg nok til at vide: alle flanker kan jeg ikke dække til enhver tid. 

Efter behandling:

Alle mine metoder fører til at kroppens naturlige udrensning og detox processer går i gang.

Du vil højst sandsynlig opleve flere symptomer på udrensning,

og her er nogle eksempler:

Du skal oftere på toilettet, din urin lugter stærkere og er mørkere, afføring lugter anderledes og skifter farve, din sved lugter anderledes, kløe forskellige steder på kroppen, nogle gange udslæt, knopper, bumser, mærkelig smag i munden, rumlen i maven, mærkelige drømme, humørsvingninger, nogle gange vredesudbrud (om du har undertrykket følelser over tid, kommer de tit ud for fuld hammer: OM du er bevist om at du nok kommer til at have en reaktion af den slags er min anbefaling at være åben og ærlig om det ovenfor de mennesker du bor sammen med, en advarsel og en kort forklaring kan være en rigtig god ide), løbende øjne og næse, hoste med slim fra hals og lunger, øget udflåd fra kønsorganer og en tilbagevenden af symptomer fra sygdom du nyligt har haft.

Alle ovennævnte symptomer er normale og positive efter en behandling, da de er et sikkert tegn på at behandlingen virker og din krop er i gang med at balancere og udbedre din generelle helbredstilstand.

Husk at om du oplever symptomer der bekymrer dig, af nogen art skal du altid kontakte læge.

HUSK at drikke rigeligt med vand i mindst 2-3 dage efter behandling for optimale resultater og for at hjælpe kroppen med at rense ud.

HUSK at du ikke skal løfte tunge genstande de første 3-4 dage efter en behandling der ben, ryg og hofte eller skuldre, nakke og arme områderne er blevet løst op med f.eks. massage, da dette kan føre til at du kommer til at løfte forkert, belaste forkert, komme til skade.

Min generelle anbefaling efter en omfattende behandling, typisk over 2 timer, er at du venter med tungt belastende aktiviteter, i sin helhed, i hvert fald 3-4 dage, dvs. tunge løft, køreture på over 3 timer og hård træning som f.eks. spinning, boksning, cross fitness og fitness for at give din krop tid til at restituere og falde godt på plads.

Om du har tid og mulighed, lyt til din krop og hvil om du føler dig træt, og vær aktiv om du føler dig overskudsagtig.

VÆR SMERTEDÆKKET: Efter unwinding og massage kan du blive øm og kom du til behandling med udfordringer af en mere alvorlig grad, kan du opleve at blive både øm og stiv i kroppen i nogle dage. Da er det en rigtig god ide at være smertedækket, så din krop ikke spænder op igen alle de steder behandlingen har løst op. Både panodil, pinex og andre reseptfrie smertestillende tabletter og lotions kan bruges, men også naturlige alternativer som f.eks. hot lotion og CBD, både i creme og dråber kan også bruges.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til mig på sms 50201510 – og jeg svarer så hurtig jeg er ledig.

Kontakt

Åmosevej 24, Kajemose, 4450 Jyderup

CVR: 39845881​

Tlf.: 50 20 15 10

Medlem af ​:

Følg os på facebook