Hvad er Øreakupunktur, metodens udvikling, nogle historiske perspektiver og forskning på området:
Kilde: dr. Vilhelm Schjelderup
Øreakupunktur er baseret på det forhold at hele organismen med dens forskellige dele og funktioner genspejles eller reflekteres i det ydre øre.
Metoden praktiseres i dag over hele verden og er anerkendt af Verdens Helseorganisation - WHO.
Hippokrates (ca. 400 år f.Kr.) omtaler en metode til behandling av iskias ved punktur av ørets bagside og nævner også i bogen "Om forplantningen" at de gamle egyptere benyttet en sådan øremetode som præventionsmiddel. Også i det gamle Kina blev øret tillagt særlig betydning i medicinen.
Under Tang-dynastiet (600-800 e.Kr.) var der en skole der anvendte ca. 30 forskellige akupunktur-punkter i øret.
Moderne udvikling av øreakupunktur skyldes den franske læge Paul Nogier.
I 1951 registrerede han at nogle af hans patienter der led av kroniske rygsmerter, blev væsentligt bedre efter behandling ved at brændes i øret hos en kvinde der lavet sådanne behandlinger.
Dette fik Nogier til at begynde et ni tidigt forskningsarbejde for at kortlægge sammenhængen mellem zoner/punkter i ørene og sygdomme i forskellige dele af kroppen.
I 1957 publiserte han sine oppdagelser i et tysk tidsskrift for akupunktur. Derved blev øreakupunkturen også kendt i Kina. Kineserne igangsatte store masseundersøgelser der bekræftede Nogiers opdagelse af øreakupunkturen, som siden, både i Kina og Internationalt, har været kendt som et "akupunkturens mikrosystem". Nogier er fra kinesisk hold blevet foreslået til Nobelprisen i medicin.
Beskrivelse af behandlingsformen
De afficerede punkter i ørene der genspejler sygdom, svaghed eller ubalance i korresponderende del af kroppen, bestemmes i øreakupunkturen først og fremmest ved at de er ømfindtlige ved tryk og/eller ved at de har mindsket elektrisk hudmodstand. Man kan derfor benytte palpationsmetoden, eller elektriske punktsøgere.
Punkterne kan behandles med forskellige typer fysiske stimuli: Med nåle, som i akupunktur, med elektrisk stimulering af forskellig art, med tryk eller massage, med laser, eller endda med injektioner af medikamenter. I Kina benyttes meget en metode der man fastgør frø av en kinesisk urt på punktet og lar patienten behandle dette selv ved trykmassage. Man benytter også små nåle der bliver i punktet gennem længere tid, perma nåle, for på den måde at opnå en kontinuerlig behandling.
Klinisk forskning og indikationsområder
Det er efter hånden gjort betydelig forskning omkring øreakupunktur, både i Frankrig, Kina, Rusland, Tyskland og andre deler av verden. Store statistiske undersøgelser i Kina i 60-erne fik kortlagt sammenhængene mellem ørepunkter og forskellige sygdomstilstande, og dokumenteret en terapeutisk effekt ved mange lidelser. Der blev gjort mere eksperimentelle studier.
Professor Umlauf i Praha har dokumenteret metodens effekt ved forskellige lidelser på en sygehusafdeling. Der er gjort omfattende neuroanatomiske og neurofysiologiske studier både i Kina, Rusland og Frankrig. Øreakupunktur fremstår således i dag som en metode der er solid dokumenteret og bekræftet fra alle hold i verden.